Annonce

Annonce

Vandingsanlægget i arbejde i marken

I fremtiden bliver landmændene med al sandsynlighed nødt til at finde vandingsmaskinerne frem hyppigere, fordi tørkeperioderne ventes at vare længere. Foto: Axel Månsson

Landmændene skal vænne sig til tørkeperioder

Forskere forventer, at tørkeperioderne bliver længere i takt med den globale opvarmning. Samtidig ventes antallet af skybrud at stige med 30 pct., hvis kloden opvarmes 1,6 grader.

En uge inde i juni kunne sommeren 2023 betegnes som den tørreste i mindst 20 år i Danmark. Der var faldet lige præcis 0,0 mm siden d. 24. maj, og det betød, at vi nåede to uger med helt tørt vejr. En sådan tørke er ikke set lignende siden 2003 – selv i sommeren 2018, hvor tørken resulterede i en tørkepakke til landbruget, nåede den tørre periode ikke at vare længere end 10 døgn. Siden fortsatte tørken og kun få dage med varierende mængder regn har ikke været nok til at gøre jorden fugtig nok igen.

Landmændene kan lige så godt vænne sig til det, for længerevarende tørke i sommerhalvåret vil kun forekomme hyppigere i takt med den globale opvarmning. Det skyldes, varmere luft kan holde på mere vand, og når fordampningen rinder ud, forsvinder jorden og planternes afkølende effekt ved jordoverfladen, hvilket gør det endnu mere tørt.

Det fortæller Adrian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI.

»Ser man på vejret lige nu, er det et meget godt billede på, hvad vi kan opleve fremover: Vi har en blokeret vejrsituation, hvor vi har pænt vejr med masser af sol og ingen nedbør. Det er stabilt varmt, hvilket skaber en tørkesituation, fordi der er tilpas varmt til, at der også sker en fordampning fra jord og planter, så vi har en rigtig tør jordbund,« forklarer han.

At vejret er blokeret – dvs., at vi har det samme vejr gennem flere uger – er ikke i sig selv nyt, men nogle studier peger på, at perioderne kan blive forlænget med klimaforandringerne. Adrian Lema understreger dog, at det endnu er for usikkert til at konkludere noget entydigt om tendensen.

Stadig usikkerheder

Hvad der helt præcist er årsagen til et mere fastlåst vejr, er forskerne stadig ved at undersøge. En hypotese er, at jetstrømmene, der er så afgørende for vejret på vores breddegrader, har tabt lidt af pusten, fordi temperaturforskellen på Arktis og den sydlige del af Europa er blevet mindre, da Arktis opvarmes hurtigere end Europa, og netop temperaturforskellen er jetstrømmenes motor. Den tendens er dog primært om vinteren og forklarer næppe sommertørken.

»Men når vejrblokeringerne opstår, vil klimaforandringerne forstærke tørken. Vi kan allerede se vejrændringerne, så det er noget, man som landmænd bør tænke over allerede nu. Jo længere tid, der går, og jo højere de globale temperaturer bliver, desto stærkere vil disse konsekvenser blive,« siger Adrian Lema.

Flere skybrud

Landmændene skal altså vænne sig til flere somre som denne – det er dog ikke ensbetydende med, at hver sommer bliver sådan.

»Det er også vigtigt at sige, at landbruget altid har måttet arbejde med uforudsigelighed, for man ved aldrig, hvordan sæsonen bliver. Nogle perioder bliver endnu mere våde, og andre bliver endnu mere tørre. Vi kan også sagtens få tre somre i træk med masser af regn, men det betyder ikke, at den tendens, vi ser med stærkere tørke, er bremset, for den ér sat i gang,« siger Adrian Lema og tilføjer, at de våde somre til gengæld ventes at bringe flere kraftige skybrud med sig.

DMI’s Klimaatlas, der forudsiger, hvordan vejret i Danmark ventes at blive i fremtiden, viser, at selv en forskel på blot et par graders opvarmning vil få mærkbare konsekvenser: For eksempel ventes antallet af skybrud at stige med 30 pct., hvis kloden opvarmes 1,6 grader i forhold til det førindustrielle niveau, men ved 4,3 grader vil det stige til 70 pct.

Den årlige danske gennemsnitstemperatur er steget med 1,5 grader celsius siden 1870’erne.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg